Hollywood13. august 2008

Svømme-geniet Phelps: Har DAMP

USAs guldsvømmer er besat af vand, men har til gengæld svært ved at sætte ord sammen
En lykkelig Phelps
En lykkelig Phelps
 Foto: All Over

Manden som alle taber kæben over ved svømmebassinerne i Beijing, Michael Phelps, ender grangiveligt med at slå vandmanden Spitz' legendariske OL-rekord fra 1972 på syv guldmedaljer.

Hvordan kan det lade sig gøre?

For det første har det alle dage været den velbyggede amerikaners eneste mål i livet at blive den hurtigste svømmer, verden nogensinde har set.
Den egentlige grund er dog nok så altoverskyggende:

Michael Phelps har diagnosen DAMP.

Lige siden Phelps var 10 år gammel, ændrede han komplet personlighed, så snart han spottede en bassinkant. Som om han udviklede gæller ved berøring med vandet. Som 15-årig satte han sin første seniorverdensrekord. Ved OL i Athen vandt han seks guld og to bronzemedaljer - en regulær skuffelse for Phelps, som snart gik i manisk træning.

I dag følger han et nøje fastlagt træningsprogram. De samme øvelser i den samme rækkefølge, som en tvangstanke. Han træder altid op på skamlen ved bassinet fra venstre side, før han kaster sin ålede krop i bølgen den klorblå.

Specielt. Men hurtig, det er han.

Sponsoreret indhold