Hollywood24. maj 2015

SVERIGE VINDER EUROVISION

Det blev til en sejr for den svenske favorit i aftenens finale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maans_drupal_aop.jpg

Sverige har vundet Eurovision Song Contest i Wien.

Storfavoritten Måns Zelmerlöv hev den sjette sejr i historien hjem til Sverige med sangen ”Heroes”, der af alle bookmakere var blevet spået til at vinde konkurrencen. Det er kun tre år siden, Sverige senest vandt Eurovision, da sangerinden Loreen i 2012 vandt med nummeret "Euphoria".

Sverige så et stykke tid ud til at skulle i tæt løb med Rusland om sejren, men konkurrencen blev afgjort før de sidste lande havde været igennem til Wien for at afgive deres stemmer, og det var bare formaliteter at høre resten af stemmerne, inden Måns Zelmerlöv fik overrakt det prestigefyldte trofæ fra sidste års vinder Conchita Wurst.

[node:aller-related-content]

Det var sidste års danske melodi grand prix-vinder Basim, der delte de danske point ud på skærmen. Danmarks 12 point gik til Sverige, mens der var 10 til Ruslands Polina Gagarina og nummeret "A Million Voices". Australien, der var med for første gang, fik Danmarks otte point.

Man anslår, at omkring 200 millioner har set 60-års-finaleshowet i tv.

Sponsoreret indhold