Hollywood 17. november 2017

Svensk stjerneskuespiller død

Den svenske stjerneskuespiller Rikard Wolff blev kun 59 år
Foto: All Over Press

 

Den svenske stjerneskuespiller Rikard Wolff er død i en alder af bare 59 år.

Det bekræfter hans agent over for den svenske avis Aftonbladet.

Rikard Wolff blev kendt over hele verden for sin rolle som 'Zac' i de to film om 'Änglagård', hvor han spillede over for den sexede Helena Bergström, hvis mand Colin Nutley instruerede de to meget populære film.

Idag har vår älskade Rikard lugnt och stilla lämnat oss efter en lång kamp. All kärlek till er alla

Et opslag delt af Rikard Wolff (@rikardwolff) den

  Rikard Wolff havde ved sin død været indlagt på hospitalet siden august og måtte aflyse flere engagementer i efteråret.   I lørdags skrev han en hilsen på Instagramfra sit sygeleje:   - Siden slutningen af august har jeg ligget på hospitalet. Vi ses i julekalenderen. Savner jer. Kram og ha' en god weekend, skrev Rikard Wolff i det, der blev hans sidste hilsen til omverdenen.   Han døde af sygdommen lungeemfysem, der er arvelig og kronisk, og som gav Rikard Wolff store problemer med åndedrættet.   Han fortalte om sygdommen i et interview med Aftonbladet.   - Det er en kronisk sygdom, som er meget besværlig og tvinger mig til ret store tilpasninger. Jeg er ekstremt afhængig af planlægning og logistik og har altid en assistent, der hjælper mig, når jeg er på opgaver uden for mit hjem. Det er for farligt for mig at lade tilfældighederne råde, sagde han ved den lejlighed.   Ud over karrieren som skuespiller var Rikard Wolff også sanger.   Og i 2013 deltog han i det svenske Melodi Grand Prix med sangen ”En förlorad sommar” uden at stryge helt til tops.   I december kan han ses i sin sidste rolle i julekalenderen 'Jagten på tidskrystallen' på SVT.   Rikard Wolff fik i 2005 en datter sammen med dokumentarfilmskaberen Stina Gardell.   Det er kun et halvt år siden, at Sverige mistede den jævnaldrende skuespiller Michael Nyqvist, der døde af lungekræft blot 56 år gammel.   

Sponsoreret indhold