Stort galleri: Hjemme hos Serena og Venus Williams

37-årige Serena og 38-årige Venus er nogle af de største stjerner i tennissporten nogensinde.
(Foto: MEGA)
Tennisstjernerne Serena og Venus Williams er færdige med at dele sommerhus.
De to tennissøstre Serena og Venus Williams har i hvert fald sat deres kæmpe villa i Florida til salg.
De næsten 800 kvadratmeter ren luksus kan blive dine, hvis du bare lige smider 17,5 millioner kroner på bordet.
For den pris får du seks soveværelser og hele syv badeværelser, og så kan du glæde dig over, at villaen er placeret lige ved siden af BallenIsles golfbane, så du kan gå et par runder, inden du tager en slapper i husets grandiose pool.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Ser man på Williams-søstrenes sejre, er Serena den mest vindende af de to. Hun har 72 titler på CV’et, mens storesøsteren Venus ”kun” har 49. (Foto: MEGA)
Venus og Serena købte selv villaen tilbage i 1998. Dengang betalte de lige under 3,5 millioner kroner. Det er altså en stor gevinst, de kan tage med sig, når huset er blevet solgt.
Se alle billederne af tennissøstrenes skønne sommerhus i galleriet herunder:
Stort galleri: Hjemme hos Serena og Venus Williams

Huset er placeret på en stor grund, hvor pigerne har kunnet opholde sig ugeneret fra naboer og fans.

Florida har et behageligt klima året rundt, og derfor er det ideelt at have en stor pool.

Der er også en lille jacuzzi ved siden af poolen.

Har du mange luksusbiler, kan de parkeres lige ude foran huset eller i den store garage.

En mere grandios indgang kan nærmest ikke findes.

De lyse farver går igen i villaen, der bliver lyst op af masser af naturligt lys.

Det er vigtigt at holde sig i god form, og derfor har tennispigerne et imponerende træningscenter.

Kontoret kan bruges til mange ting. F.eks. kan du øve dine guitarfærdigheder derinde.

I biblioteket kan du trække dig tilbage og nyde en bog og et glas vin.

Man får helt lyst til en lur.

Der er selvfølgelig også en biograf.

Husets mange badeværelser er udstyret med alt, man kan ønske sig.

Skal der kokkereres, er der god plads i køkkenet.