Hollywood12. juli 2018

Stormy Daniels anholdt

Stormy Daniels, der angiveligt havde sex med Donald Trump i 2006, anholdt på stripklub i Ohio
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stormy-daniels-12072018.jpg
 Foto: All Over Press

Den storbarmede stripper og pornoskuespillerinde Stormy Daniels, der har sagt, at hun havde sex med præsident Donald Trump i 2006, kort efter at Melanie Trump havde født deres søn Barron, er blevet anholdt på en stripklub i Columbus Ohio.

Stormy var ude at gøre det, hun gør bedst - at tage tøjet af til halvdårlig musik i et dunkelt lokale med en lummer stemning foran et fortrinsvis mandligt publikum.

Det har hun gjort mere end 100 gange i år, og ud over det honorar, hun får fra stripklubberne, kan hun tjene ekstra ved at lade mændene komme helt på og sætte pengesedler fast i hendes trussekant eller ved at lade mændene røre ved hendes bryster, mens de 'klistrer'pengesedler fast på hendes barm, som du kan se på billedet neden for.

https://imgix.seoghoer.dk/pengesedler.jpg

Det er sådan Stormy Daniels og andre strippere kan hive ekstra penge hjem ved en optræden. (Foto: All Over Press)

Men natten til torsdag dansk tid klappede håndjernene omkring Stormys håndled, da hun optrådte som hun altid har gjort og lod mænd plante pengesedler på hendes krop i stripklubben i Columbus, Ohio.

Hun blev anholdt af det lokale politi for at lade kunderne røre ved sig.

Politiet brugte en paragraf i Ohios lovgivning, der forbyder alle andre end familiemedlemmer at røre ved nøgendansere/strippere.

Hvorfor det så er Stormy, der blev anholdt og ikke stripklubbens kunder må indtil videre stå hen i det uvisse.

Stormy er indtil videre tilbageholdt frem til fredag, hvor det er planen, at hun bliver formelt tiltalt i en sag, der højst kan føre til en bøde.

Stormy Daniels advokat, Michael Avenatti, har straks protesteret mod anholdelsen af sin klient og kalder anholdelsen af Stormy Daniels 'politisk motiveret' og et udslag af 'desperation'.

Avenatti er af den opfattelse, at man forsøger at tilsværte Stormy Daniels, der har sagsøgt Donald Trump i forbindelse med en 'hold-kæft-aftale', som Trumps folk forsøgte at indgå med Stormy efter affæren i 2006, så hun mod betaling tav om sit knald med præsidenten.

https://imgix.seoghoer.dk/nu.jpg

I Ohio gjorde Stormy, som hun har gjort på 100 stripklubber over hele USA, men så kom politiet forbi. (Foto: All Over Press)

Det var Donald Trumps personlige advokat og 'fikser', Michael Cohen, der på vegne af præsidenten men fra sin egen konto betalte Stormy Daniels 130.000 dollars for at tie om affæren.

Aftalen, som Trump aldrig har underskrevet, blev indgået under præsidentvalgkampen i 2016, og Michael Cohen er under mistanke for at blande aftalen sammen med valgkampen, fordi han har brugt sin kampagnemail og ikke sin private mail til at indgå aftalen.

Stormy Daniels anerkender ikke aftalen uden Trumps underskrift og har tidligere i år fortalt om sin nat med præsidenten på landsdækkende TV.

Her fortalte hun blandt andet, at Trump bad om at blive slået på numsen med et magasin, hvor han selv var på forsiden.

Trumps forhold til kvinder er blandt andet dokumenteret i et lydklip fra 2005, der kom frem under præsidentvalgkampen, hvor Trump siger; 'når du er kendt, kan du gøre, hvad du vil. Tage dem i fissen. Du kan gøre hvad som helst'.

Melania Trump kategoriserede under valgkampen lydklippet som 'drenge-snak'.

Sponsoreret indhold