Hollywood3. september 2007

STOR STJERNE

Daryl Hannah, som blev berømt for sin lange, slanke krop, er i dag mere interesseret i at kæmpe for Moder Jord end i at ligne Den Lille Havfrue
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/darylhannastor-jpg.jpg

"Blade Runner", "Splash" og "Kill Bill" - bare for at nævne nogle få af de filmhits, der har haft glæden af at præsentere Daryl Hannah og gøre hende berømt for sin nærmest overnaturligt lange og slanke skikkelse.

Hannah lignede en barbiedukke af kød og blod, men i dag er Hollywood-stjernen så fyldt 46 år, og de dage er talte.

Daryl Hannah er igennem de sidste år begyndt at bruge flere og flere kræfter på samfunds- og miljøanliggender i stedet for at kæmpe den håbløse kamp mod alderen.
Det kunne så også ses, da Hannah forleden mødte op på den røde løber ved Filmfestivalen i Venedig.

Det var snarere Moder Jord end Den Lille Havfrue, som ankom iført en mystisk brynjelignende kjole for at fejre premieren på "Blade Runner The Final Cut".

Sponsoreret indhold