Hollywood13. november 2013

Stjernetvillinger: Vi skal stadig vokse

Sådan lever pigene i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/fec0af41616a4949b9dae1fcde0e4162.jpg
 Foto: : All Over Press



De har været kendte hele deres liv, grundlagde deres første produktionsfirma som otteårige og ejer i dag flere tøjmærker. Men tvillingerne Mary-Kate og Ashley Olsen mener stadig, at de har meget at lære i modebranchen.

De unge kvinder er i denne måned på forsiden af det amerikanske blad Allure, og her fortæller de både om deres stærke tvillingebånd, og hvordan de bliver opfattet af omverden.
- Jeg tror, at folk ser på os og tænker "I har det hele. I kan gøre lige, hvad der passer jer", siger Mary-Kate Olsen til bladet.

Hun forklarer, hvordan fremmede tror, at tvillingerne aldrig behøver at arbejde mere og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de gik på universitetet.
- Det er sådan et uuddannet perspektiv. Du bliver stadig nødt til at vokse i industrien, siger hun.

De 27-årige tvillinger, der fik deres gennembrud i tv-serien "Hænderne fulde", står i dag bag tøjmærkerne Elizabeth and James og The Row.


Sandra Bullock: Clooney tænder mig ikke

- Man vågner jo ikke bare op og ejer et kæmpe firma med fire-fem underfirmaer, forklarer Ashley Olsen, der i samme interview også forklarer, hvorfor de ikke længere arbejder som skuespillere.

- Jeg læste manuskripter, men til sidst måtte jeg sige stop. Jeg sagde, "Jeg gør ting 100 procent, men jeg kan ikke give det her 100 procent af min tid", siger Ashley Olsen.
Tvillingerne har fulgtes ad i stort set alle deres film og ejer altså de to tøjfirmaer sammen. De siger da også selv, at deres bånd ikke kan beskrives med ord.

- Vi bærer på hinandens byrder, siger Ashley Olsen.

Danske kvinder er vilde med ungt kød - se dem her









Sponsoreret indhold