Hollywood24. juli 2017

Stjerner der skiftede køn på film

Mænd springer i nederdelen, og kvinderne dropper de lange lokker, når de skal spille det modsatte køn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eddie-redmayne.jpg
 (Foto: All Over Press)

Der er ingen tvivl om, at kendte Hollywood-stjerner går all in, når de skal indleve sig i deres roller.

Nogle går så meget op i det, at de enten går meget ned eller op i vægt.

Der er dog også en lang række kendisskuespillere, der ikke er blege for at springe ud i roller, hvor de skal spille det modsatte køn.

En af de skuespillere er John Travolta.

Normalt er det lækkerjakken og de maskuline roller, man forbinder den 63-årige "Grease"-stjerne med, men i musicalen ”Hairspray” fra 2007 blev skuespilleren transformeret til en buttet hårlakelskende mor.

En anden skuespiller, der hoppede i dametøjet var "Ghost"-skuespilleren Patrick Swayze.

Den afdøde Swayze havde ikke kun danset rundt med pigerne i ”Dirty Dancing”. Han vrikkede nemlig også med hofterne som den glitrende drag queen Vida i ”To Wong Foo, Thanks for Everything! Julie Newmar” fra 1995.

Filmen handler om tre festlige drag queens, hvis bil bryder sammen under et roadtrip i USA. Swayze døde i 2009 – 57 år gammel.

For bare et par år tilbage, var sprang den britiske skuespiller Eddie Redmayne ud som kvinde i filmen "Den danske pige".

Den 35-årige skuespiller fik sit hel store gennembrud, da han vandt en Oscar for sin rolle som fysikeren Stephen Hawking i ”Teorien om alting” fra 2014. Året efter slentrede han ned ad Københavns gader i ”Den danske pige”.

I filmen spillede han rollen som verdens første transseksuelle kvinde Lili Elbe, der får foretaget en kønsskifteoperation fra mand til kvinde. Skuespilleren blev nomineret til en Oscar for den præstation.

Det er dog ikke kun mændene, der skifter køn på det store lærred.

Se hvilke skuespillerinder og flere skuespillere, der har spillet det modsatte køn i galleriet herunder:

Kønsskifte Hollywood Filmroller

Sponsoreret indhold