Hollywood12. maj 2014

Stjerne smidt ud af VIP-Lounge

Anklaget for at bruge falsk medlemskort til VIP-lounge
Black Eyed Peas-stjernen, Will.i.am, blev smidt ud af VIP-lounge.
Black Eyed Peas-stjernen, Will.i.am, blev smidt ud af VIP-lounge.
 Foto: All Over



Selvom man er en international superstjerne, så er det ikke ensbetydende med, at man er garanteret en plads i VIP-loungen.

Det måtte Black Eyed Peas-stjernen, Will.i.am, sande, da han lørdag blev smidt ud af en førsteklasse-lounge i en amerikansk lufthavn, skriver Female First.

Personalet mente nemlig ikke, stjernens medlemskort til VIP-loungen var ægte, hvilket medførte bortvisning fra VIP-området.

Afvisningen resulterede i dette udbrud på Twitter:

- #unitedAIRLINES er simpelthen de værste. Jeg er medlem, og det kan mit medlemskort bevise. Men alligevel fortæller de mig, at mit kort ikke er ægte, og smider mig derefter ud af loungen #ouch (sic).

En tydeligt frustreret Will.i.am kølede dog lidt ned, og skrev herefter:

- Jeg flyver så meget ... en virksomhed som dem burde vide, hvem deres kunder er ... men det er fint, jeg laver bare dette til min egen personlige lounge, skriver musikeren ironisk, og henviser til et billede af en stol i hjørnet af lufthavnen.

Det er ikke blevet nævnt, hvilken lufthavn musikeren opholdt sig i, men stjernen var på vej til Washington for at besøge kollegaen Diddy, hvis borgerlige navn er Sean Combs.

Sponsoreret indhold