Hollywood13 timer siden

Steve Aoki får overraskende babylykke på bryllupsdagen

Den amerikanske dj Steve Aoki har sammen med sin hustru, Sasha, budt deres første barn velkommen til verden
Steve Aoki med hustruen Sasha Sofine.
Steve Aoki med hustruen Sasha Sofine.
 Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hans har aldrig fået børn: Et stort savn

DJ-stjernen Steve Aoki har fået endnu en grund til at fejre den 25. juli.

Ikke alene markerer datoen hans og hustruen Sashas første bryllupsdag – det blev også dagen, hvor parret bød deres første barn velkommen til verden.

I et fælles Instagram-opslag afslørede det nybagte forældrepar, at deres søn Rocky77 er kommet til verden – og det med et udtryk for kærlighed, der næsten fik internettet til at smelte.

"Rocky77 er ankommet! Vi er allerede så forelskede i ham," skriver det lykkelige par i et opslag.

På billedet ses foden af den lille, nyfødte guldklump med hospitalsarmbåndet synligt om anklen.

Parret blev gift i juli sidste år og annoncerede graviditeten i januar.

De afslørede barnets køn på spektakulær vis under en koncert, hvor Steve smadrede sit ansigt ned i en kage med blå glasur – og dermed afslørede, at parret ventede en lille dreng.

Det gik ikke stille for sig, da parret annoncerede kønnet på deres lille dreng.
Det gik ikke stille for sig, da parret annoncerede kønnet på deres lille dreng tidligere på året.
 Foto: Instagram

"En overraskende ankomst – han kom, da han selv var klar og er allerede i gang med at skrive sit første kapitel i livet. Lad eventyret begynde," lyder det også i opslaget.

Om Rocky77 rent faktisk er sønnikes officielle navn, står fortsat hen i det uvisse. Men sammenligner man med de navne, som Tesla-bossen Elon Musk har drysset ud over sine 10-12 børn, så er det her bestemt i den milde ende.

Sponsoreret indhold