Hollywood3. september 2007

STADIG LYKKE-LIGE

Kid Rock er stadig inde i varmen hos danske Lykke May, selv om han forleden flirtede heftigt med Paris Hilton
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/lykkeligeindenfor-jpg.jpg

Det er ikke mange dage siden, vi her på siden bragte nogle yderst afslørende billeder af den danske supermodel Lykke Mays kæreste med fingrene i kagedåsen. Næsten i bogstaveligste forstand - dåsen var Paris Hilton, og der blev mildest talt ikke sparet på noget, da det umage par festede sammen sidste weekend.

Det var med hele pibetøjet - kys og kram og romantisk middag - da Kid Rock og Paris Hilton brugte en hel dag i selskab sammen. Men det ser ikke ud til at påvirke Lykke Mays forhold til den skandaleombruste rockstjerne.

Forleden blev turtelduerne nemlig set sammen, da de var ude at shoppe i Malibu. Her opførte Kid Rock sig som en sand gentleman og holdt galant Lykkes poser for hende.

Han er dog ikke gået helt væk fra sit sædvanlige ucharmerende jeg - derfor traskede han gladeligt gaderne tynde iført bomuldsbadetøfler af den slags, man normalt kun finder på et hotel - men nu altså også på den amerikanske sangers fødder. Gad vide, om han tror, at fordi han danner par med en verdensberømt trendsætter, kan han selv være med til at påvirke skomoden?

Sponsoreret indhold