Sprængfarlig sexbombe: Brigitte Bardot var elsket og hadet

LÆS OGSÅ: Nu afslører manden det: Derfor døde Brigitte Bardot

Som ung blev hun verdens førende sexsymbol. Men da Brigitte Bardot forleden døde i en alder af 91 år, var det en udskældt kvinde, der trak sit sidste åndedrag.

For hendes skarpe udtalelser om samfund, religion og indvandring førte til flere domme for hadefuld tale og voldsom kritik.

En alderdom, der stod i skærende kontrast til tiden som feteret skuespiller, ikon og en af verdens mest kendte kvinder, der inspirerede andre.

Med Bardots død forsvinder et af de sidste levende symboler på det 20. århundredes vilde, erotiske og kompromisløse stjernekultur.

Brigitte gik bort i sit elskede hjem i Saint-Tropez – byen, der for altid vil være uløseligt forbundet med hendes navn, hendes krop og hendes myte.

Hun var kvinden, der ændrede måden, verden så på begær. Men hun var også kvinden, der betalte prisen.

– Jeg har været meget lykkelig, meget rig, meget smuk, beundret, meget berømt – og meget ulykkelig, sagde hun engang.

Et citat, der i dag står som en præcis og nådesløs opsummering af et liv levet i rampelysets ubarmhjertige skær.

Brigitte Bardot blev født i Paris i 1934 – og voksede op i et borgerligt hjem, hvor disciplin og kontrol var stik modsat den frihed, hun senere kom til at symbolisere.

Hun begyndte som balletdanser og model, men filmverdenen fik hurtigt øje på den franske forførers rå udstråling. Det internationale gennembrud kom med ”And God Created Woman”, instrueret af Roger Vadim, som også blev Bardots første ægtemand.

Filmen gjorde hende til et globalt sexsymbol, men hun var ikke bare smuk. Hun var et oprør i kød og blod.

– Jeg gav min skønhed og min ungdom til mænd. Nu vil jeg give min visdom og min erfaring til dyrene, sagde hun senere med brutal ærlighed.

Bardot medvirkede i mere end 40 film – og var blandt verdens mest fotograferede kvinder.

Men berømmelsen blev en fælde med paparazzier, forventninger, mænd, der ville eje hende og en offentlighed, der aldrig lod hende være i fred.

– Folk finder altid noget at kritisere ved dig, som hun tørt konstaterede.

Dyrenes vogter

Presset blev for stort, og allerede som 39-årig trak hun sig fuldstændigt tilbage fra filmverdenen og vendte ryggen til berømmelsen på toppen.

– Kun idioter nægter at ændre mening, erklærede hun – og gjorde det, de færreste stjerner tør: Forsvandt fuldstændig.

I stedet kastede hun sig ud i en blodig kamp for dyrevelfærd via sin Fondation Brigitte Bardot, hvor hun fandt en ny livsmission – og et nyt raseri.

– Dyr har aldrig forrådt mig. De er lette ofre, ligesom jeg selv var gennem hele min karriere. Derfor forstår vi hinanden, har hun tidligere udtalt.

Herpå blev hun en af Europas mest markante dyrevelfærdsforkæmpere – frygtløs, kompromisløs og ofte grænsesøgende.

Men hendes skarpe udtalelser om samfund, religion og indvandring førte også til et ændret offentligt syn på hende.

Erotik og melankoli

Bardot nægtede dog at trække i land.

– Jeg siger, hvad jeg mener, og jeg mener, hvad jeg siger, lød hendes enkle og urokkelige forsvar.

Brigitte Bardot efterlader sig et derfor også et blakket eftermæle. Hun var både ikon og paria. Erotiske drømme og dyb melankoli. Frihed og ensomhed.

I sine senere år så hun nøgternt på alderdommen:

– Det er trist at blive gammel – men smukt at modne.

Hun levede sine sidste år tilbagetrukket, omgivet af dyr, minder og en verden, der fortsat diskuterede hendes betydning.

Brigitte Bardot er død – men hun vil aldrig forstumme.