Hollywood8 timer siden

Spottet på teaterdate i New York: Er Zoë Kravitz og Austin Butler kærester?

Kilder tæt på de unge stjerner slår fast, at der ikke foregår noget romantisk mellem Austin Butler & Zoë Kravitz - trods de mange rygter
Der har længe floreret rygter om, at Austin Butler er faldet for sin kvindelige kollega.
Der har længe floreret rygter om, at Austin Butler er faldet for sin kvindelige kollega.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hede rygter: Austin Butler og Zoë Kravitz dater

Så er Zoë Kravitz og Austin Butler endnu en gang blevet spottet sammen.

Denne gang i weekenden, hvor de to stjerner dukkede op i New York, hvor de var blandt publikum til det hypede teaterstykke "Viola's Room".

Det beretter flere øjenvidner ifølge Page Six.

Men inden nogen begynder at planlægge bryllupsfester eller lignende, så tøv lige en kende. Der er nemlig intet, der tyder på, at de to har noget romantisk kørende.

Faktisk havde de instruktør Darren Aronofsky med som tredje hjul, og det er nok ikke helt tilfældigt.

Kravitz og Butler medvirker nemlig i Aronofskys kommende film, "Caught Stealing", hvor de to ganske rigtigt har et forhold.

Ifølge TMZ er det dog kun på film, at der er romantik i luften.

33-årige Austin Butler blev single tilbage i januar, da han og den 23-årige Kaira Gerber gik fra hinanden efter tre års parforhold, mens Zoë Kravitz har været single i lidt længere tid.

Austin Butler har tidligere dannet par med modellen Kaia Gerber.
Austin Butler har tidligere dannet par med modellen Kaia Gerber.
 Foto: MEGA

Den 36-årige skuespillerinde og Channing Tatum brød nemlig forlovelsen mellem dem i oktober 2024.

Austin Butler og Zoë Kravitz begyndte optagelserne til "Caught Stealing" i september 2024. I filmen spiller "Elvis"-stjernen rollen som en tidligere baseballspiller, der pludselig lander i et kriminelt miljø, mens Zoë Kravitz tilsyneladende spiller en særlig kærlighedsinteresse.

Sponsoreret indhold