Hollywood9. marts 2018

Sopranos - nu som film

Den prisbelønnede TV-serie, Sopranos, op på det hvide lærred
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sopranos-09032018.jpg
 Foto: All Over Press
Så kan alle gangster-aficionados godt finde popcornene frem. Nu bliver en af verdens bedste TV-serier filmatiseret.
Der er tale om det prisbelønnede gangster-epos Sopranos. Filmen får titlen 'The many saints of Newark'. Og biografgængerne bliver sendt en tur tilbage til de blodige 1960'ere i New Jersey, hvor Newarks sorte befolkning udkæmpede en kamp om det kriminelle marked med de italienske mafia-familier. Manuskriptet til den kommende gangster-film er skrevet af David Chase og Lawrence Konner, som skrev manuskriptet til Sopanos, så projektet er i de bedste hænder. Det er selskabet New Line Cinema, der har købt manuskriptet og følger op på TV-succesen med en langfilm.
https://imgix.seoghoer.dk/james-gandolfini-09032018.jpg

James Gandolfini, der havde den altdominerende hovedrolle som Tony Soprano, døde pludseligt i 2013 i en alder af 51 år. Han efterlod sig hustruen Deborah Lin og en datter og en søn, der dengang blot var otte måneder og 13 år gamle. (Foto: All Over Press)

Få mafia-serier har vundet så stor hæder som Sopranos. Serien blev sendt i seks sæsoner mellem 1999 og 2007. Den vandt blandt andet hele 21 Emmy-statuetter, og fans verden over har skreget på mere, efter at seriens sidste afsnit løb over TV-skærmen. De fleste troede dog, at det ville være umuligt nogensinde at genoplive Sopranos, efter at James Gandolfini, der spillede hovedrollen som Tony Soprano, døde pludseligt i 2013 af et hjerteanfald i en alder af blot 51 år, mens han var på ferie med sin familie i den italienske hovedstad, Rom. Men nu får de mange Sopranos-fans verden over deres vilje. Nogle af karakterne fra Sopranos-serien kommer til at gå igen i den nye film. Det drejer sig angiveligt om Tony Sopranos far Giovanni 'Johnny Boy', en yngre version af hans hustru, Livia, samt Tonys onkel, Junior. Hos Warner Bros Pictures Group er bossen Toby Emmerich meget begejstret over at have sikret sig rettighederne til den kommende gangsterfilm. – David Chase er en mesterlig fortæller, og vi er meget, meget glade for, at han har tænkt sig at genoplive og forstørre Sopanos-universet til en langfilm, siger Emmerich. Det er endnu uvist, hvornår den nye film ventes at ramme biograferne.

Sponsoreret indhold