Hollywood 16. juli 2007

SLUT MED ALKOHOL

Lindsay Lohan er tilbage efter 45 dages afvænnings-ophold i Malibu

Efter i over seks uger at have haft adresse på afvænningscenteret "Promises" i Malibu, Californien, er den 21-årige sanger og skuespillerinde endelig tilbage på ret køl.

I en pressemeddelelse skriver hendes agent, at opholdet har været en succes og at Lindsay Lohan nu kan nøjes med at deltage i et AA-møde om dagen, samt et dagligt alkoholtjek af blodet og terapi.

Hendes agent udtaler desuden: "Lindsay har det rigtig godt. Hun arbejder hårdt på at forblive ædru og vi støtter hende alle meget".

Udover sin karriere, var Lindsay før afvænningen kendt som en af de førende festpiger i Hollywood. Hendes faste partycrew bestod blandt andet af Paris Hilton og Nicole Richie.

Lohan kom også i mediernes søgelys, da hun i 2005 var involveret i intet mindre end tre trafikuheld og efter endnu en bilulykke i 2007, blev hun arresteret for at køre under påvirkning af alkohol.
Det var efter denne episode, hun lod sig indlægge.

Sponsoreret indhold