Hollywood17. februar 2014

Skuespiller stalker sine børn på nettet

Julianne Moore holder øje med ungerne online
Julianne Moore holder godt øje med sine børn
Julianne Moore holder godt øje med sine børn
 Foto: All Over



Skuespillerinden Julianne Moore har problemer og bekymringer ligesom alle andre forældre. Lige nu går de mest på, hvad hendes afkom, Caleb på 15 og Liv på 12, mon foretager sig på internettet.

- Min søn har en Facebook-side, som han bruger, men han ved også, at hans far og jeg kigger på den, så vi kan se det, hvis der sker noget usædvanligt, som vi skal tale med ham om, siger skuespillerinden til Daily Mail.

Moore frygter de potentielle farer, som lurer på internettet og er derfor meget opmærksom på, hvordan hendes børn bruger de sociale medier.

Julianne Moore: Nøgen med dyr

Skuespillerinden er dog ikke helt så nervøs for sin datters tilværelse online endnu.

- Min datter har en Instagram-konto på min telefon, som er ret kedelig i øjeblikket, fordi jeg bliver ved med at skulle tjekke hendes billeder, som lige nu er af killinger og cupcakes, men det gør jeg gerne, siger den kendte skuespillerinde.

Julianne Moore er gift med filminstruktøren Bart Freundlich og har blandt andet medvirket i filmene "Magnolia" og "The Big Lebowski".

Oprah Winfrey: Mine børn ville have hadet mig

Sponsoreret indhold