Skuespiller Richard Hurst er død 79 år gammel

Skuespilleren Richard Hurst er gået bort i en alder af 79 år.
Det er Hursts ekskone Candeca Kaniecki, der bekræfter dødsfaldet.
Hun oplyser, at han døde pludseligt torsdag, og at der endnu ikke foreligger en officiel dødsårsag.
Richard Hurst var bedst kendt for sin rolle som betjenten Cletus Hogg i komedieserien ”The Dukes of Hazzard”.
Serien fostrede flere spillefilm med de samme karakterer, hvor Hurst ligeledes spillede med.
Han nåede derudover at spille med i et hav af film og serier, hvor han ofte havde en lille rolle.
Hurst cv tæller blandt andet roller i "Det lille hus på prærien", "Paper Moon", "M*A*S*H" og "Karate Kid III".
Skuespillergenet fik han desuden givet videre til sin søn Ryan Hurst, som man blandt andet kender fra sine roller i ”Sons of Anarchy” og ”The Walking Dead”.