Hollywood20. april 2015

Skjulte sandheden: Ben Afflecks forfædre var slaveejere

Et TV-program afslørede oplysninger om skuespillerens forfædre, som han ihærdigt forsøgte at skjule
Ben Affleck ville ikke have, at verden skulle vide sandheden om hans forfædre
Ben Affleck ville ikke have, at verden skulle vide sandheden om hans forfædre
 Foto: All Over Press



Da Sony sidste år blev hacket af ukendte gerningsmænd, kom en lang række hemmeligheder om en masse Hollywood-stjerner frem i lyset.

Og det ser ikke ud til, at afsløringerne stopper lige foreløbig. Organisationen WikiLeaks har nemlig systematiseret alle de lækkede dokumenter og lagt dem op på internettet.

LÆS OGSÅ: Garner til Affleck: Nu er det min tur

Det skriver BBC.

En af de ting, WikiLeaks kan afsløre, er, at skuespilleren Ben Affleck forsøgte at skjule sin familiebaggrund, da han deltog i tv-programmet "Finding Your Roots", hvor kendissers stamtræ bliver efterforsket.

Men da Affleck fandt ud af, at en af hans forfædre havde ejet slaver, bad han showets producere om at censurere programmet.

LÆS OGSÅ: Jennifer Lopez afslører: Ben Affleck knuste mit hjerte

- Vi har aldrig før censureret noget eller manipuleret med de ting, vi har fundet frem til. Men han er en megastjerne. Hvad gør vi? skrev professor Henry Louis Gates, der er programmets vært, den 22 juli 2014 til Sony-chefen Michael Lynton.

LÆS OGSÅ: Den originale Batman godkender Affleck

- Lad os fjerne det, hvis ingen finder ud af det. Men hvis det kommer ud, at vi redigerer vores materiale på denne baggrund, så bliver det tricky, svarede Lynton.

Og nu er det altså blevet tricky for producenterne af programmet. Detaljerne om Afflecks slaveejende familiemedlem blev nemlig klippet ud af den endelige udsendelse.

Ben Affleck har endnu ikke kommenteret offentligt på sagen.

Sponsoreret indhold