Hollywood10. april 2015

Skandale-stjerne sagsøger sin egen mor

Mischa Barton beskylder sig egen mor for at have udnyttet hende og taget hendes penge
Mischa Barton har været haft sin mor som manager, og nu mistænker hun hende for at have udnyttet hende
Mischa Barton har været haft sin mor som manager, og nu mistænker hun hende for at have udnyttet hende
 Foto: All Over Press



Der er bestemt ikke lutter familieidyl hjemme hos familien Barton, som må tage konsekvenserne af at blande familie og forretning.

Den 29-årige skuespillerinde Mischa Barton, der brød igennem som teenage-dramadronningen Marissa Cooper i tv-serien "The O.C.", sagsøger nu sin egen mor for at udnytte hende groft økonomisk.

I de indsendte retspapirer, som ABC News er kommet i besiddelse af, kalder skuespillerinden sin mor og forhenværende manager, Nuala Barton, for "grådig":

LÆS OGSÅ: Kan du kende hende her?

- Hun planlagde at bedrage sit intetanende offer ved at udnytte sin datters karriere til sin egen egoistiske fordel, lyder de barske ord, som retten i Los Angeles skal tage stilling til.

Blandt andet skulle mor-Barton have snuppet en stor del af datterens indtægter fra diverse film og tv-serier, fortæller Mischa Bartons advokat, Alex Weingarten, til ABC News.

- Vi har lagt sag an på vegne af vores klient, Mischa Barton, mod Nuala Barton, så Mischa kan komme videre med sin karriere og for at komme til bunds i, hvad der er sket med alle hendes penge, siger advokaten.

LÆS OGSÅ: Lindsay Lohan sagsøger for kokainreplik

Nuala Barton begyndte som datterens manager, fra skuespillerinden var otte år, og hun mener, at anklagerne er helt og aldeles absurde, fortæller en repræsentant for mor-Barton i en erklæring til ABC News.

- Ms. Barton er meget plaget af de uhyrlige og åbenlyst falske anklager om uærlig og upassende adfærd over for Mischa Barton, lyder svaret tilbage om sagen, som retten nu skal tage stilling til. ¨'

LÆS OGSÅ: Gæt en lårbasse

Siden Mischa Bartons karakter blev skrevet ud af "The O.C.", har der professionelt været meget stille omkring skuespillerinden, hvis privatliv derimod har tiltrukket en del dårlig opmærksomhed.

Hun har flere gange været i karambolage med politiet for blandt andet spritkørsel og hashmisbrug, men med retssagen håber hun på en ny start på karrieren.

Sponsoreret indhold