Av, av! SKAM-stjerne undskylder homo-joke

Ulrikke Falch alias \

Ulrikke Falch alias "Vilde", i midten, blandt de andre SKAM-skuespillere, kom galt af sted ved fan-arrangement.

Foto: All Over Press

 
Den norske teenageserie SKAM er gået sin sejrsgang verden over og har millioner og atter millioner af fans.
 
De medvirkende unge skuespillere er kæmpe stjerner på sociale medier, og de kan næsten ikke gøre noget galt i deres fans' øjne.
 
Men torsdag aften trådte en af skuespillerne, Ulrikke falch, der spiller 'Vilde', alligevel i spinaten i en grad, så det har givet genlyd hjemme i Norge og på de sociale medier, skriver vg.no.
 
En række af skuespillerne sad i et panel ved et arrangement, hvor de fik spørgsmål om den populære serie.
 

Ulrikke Falch var ifølge nogle SKAM-fans lidt for kæk torsdag aften. (Foto: All Over Press)
 
 
Mod slutningen af arrangementet fik skuespillerne et spørgsmål fra salen om, hvor deres karakterer i serien er om fem-ti år.
 
Og det var der, Ulrikke Falch, kom med et kækt svar, hun i dag angrer.
 
– 'Isak' (der er bøsse i serien, red.) er blevet rask og er begyndt at gå i seng med 'Vilde' i stedet for, lød svaret fra Ulrikke Falch, der spiller 'Vilde' i den ultra-populære serie.
 
Umiddelbart efter tilføjede hun:
 
- Homofili er ikke en sygdom!
 
Men - katten var sluppet ud af sækken.
 

'Isak' fra SKAM spilles af Tarjei Sandvik Moe. (Foto: All Over Press)
 
Hendes kække udtalelse om 'Isak', der spilles af Tarjei Sandvik Moe, blev hurtigt opfanget af SKAM-fans og på Twitter har fans fra hele verden diskuteret hendes fortalelse.
 
Nogle mener, at Ulrikke Falch er undskyldt, fordi hun måske var nervøs, mens andre er rasende og har svært ved at tro, at hun virkelig sagde, hvad hun sagde.
 
Også på Ulrikke Falchs egen Instagram-profil, hvor hun har over en million følgere, reagerede udenlandske SKAM-fans med vrede over hendes bemærkning og mener, at hun denne gang er gået over stregen.
 
Og senere torsdag aften skrev Ulrikke Falch en lang beklagelse på Instagram.
 
På engelsk skriver hun, at hun gør sit bedste for at sympatisere med alle 'seksuelle orienteringer, menneskerettigheder, feminisme, kvindesagen og funktionshæmmede'.Også på Falchs egen Instagram rant det i går kveld inn kommentarer fra utenlandske «Skam»-fans, som reagerer på det de mener var en altfor drøy fleip, og at hun «denne gangen har tråkket over en grense».
 
- Nogen gange dummer jeg mig. Jeg ved, at jeg kun har kærlighed og godhed i mit hjerte, men jeg indser også, når jeg har begået en fejl. Jeg er virkelig ked af, hvis jeg har fornærmet jer og vil holde mund i fremtiden. Jeg er flov over denne grusomme, stødende joke. Jeg stopper nu, skriver 21-årige Ulrikke Falch.
 
Hendes post har fået over 41.000 likes og 600 kommentarer.
 
 
Se stort galleri med SKAM-stjernerne til fest efter sidste afsnit:

SKAM, fest efter sidste afsnit i Norge, september 2017

 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close