Hollywood16. maj 2018

SKAM-stjerne skriver bog om hijab

SKAM-stjernen 'Sana' skriver bog om hijab efter Instagram-storm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skam-iman-meskini-16052018.jpg
 Foto: All Over Press
'Sana' fra den ultrapopulære norske ungdomsserie, 'SKAM', skriver nu en bog om den mulimske beklædningsdel hijab. Det skriver norske VG.
'Sana' blev spillet af i dag 21 år gamle Iman Meskini, og hun var en af de gennemgående karakterer i SKAM i sæson 1, 2 og 3 i serien der handler om en gruppe gymnasieelever på Hartvig Nissens Skole i Oslo og alle de glæder og problemer, der følger med teenagelivet. Gruppens seje pige er hijabsværgende 'Sana'. Hun siger sandheden, så det svirper i luften, og intet er vigtigere for hende end at forsvare veninderne. Mens de andre kæmper for at opnå popularitet, er 'Sana' fuldstændig ligeglad. Øjne, der kan dræbe – men et hjerte af guld. Iman Meskinis bog om hijab lanceres i boghandlerne i løbet af efteråret i år. Hun aftjener lige nu sin værnepligt i militæret og arbejder sideløbende på den kommende bog. Det var reaktioner på hendes instagramprofil, der førte til ideen om at skrive en bog om den muslimske beklædningsdel. Hun stillede sine mere end 600.000 følgere på Instagram spørgsmål om hijab, og så væltede det ind med svar fra hele verden. 350 af svarene bliver nu en del af den kommende bog, der kommer på forlaget Cappelen Damm. Spørgsmålene til følgerne på Instagram var affødt af en heftig debat i Norge. Den kvindelige muslimske debattør Faten Mahdi Al-Hussaini var i eftersommeren vært på fire programmer på NRK om vlaget til det norske Storting. Og hun var iført hijab i de fire programmer, og det førte til klager fra mere end 3.000 seere, inden det første program overhovedet var blevet sendt. Og det satte Iman Meskini i gang. - Jeg spurgte: I, der bruger hijab - hvorfor gør I det? Hvad betyder den for jer? I, der ikke bruger den, men er muslimer - hvad synes I om hijab og kvinder, som bærer den? Og I der hverken bærer hijab eller er muslimer, hvilke holdninger og spørgsmål har I om dette emne?, siger Iman meskini, der selv bærer hijab. De mange hundrede svar er nu redigeret ned til 350, som vil blive præsenteret i bogen. - De siger meget om unge muslimers syn på sig selv og deres position i det moderne samfund, siger meskini til VG. Når hun er færdig med sin militærtjeneste i juli genoptager Iman Meskini sine studier i arabisk og Mellemøstlige forhold på Oslos Universitet. Selv er Iman praktiserende hijab-bærende muslim, der beder jævnligt. – Målet er at bede fem gange om dagen. Men det med bøn er meget individuelt og et personligt anliggende. Nogen bruger måske maksimalt fem minuter på det om dagen, andre beder sammen, og andre igen bruger tiden til at tænke sig om. Andre lytter til koranvers eller læser selv i koranen. Bøn er egentlig tid, man har for sig selv, har 'Sana' tidligere sagt. Er du blevet nysgerrig på de andre medvirkende i SKAM, så kan du her læse, hvordan de er i virkeligheden. Se billeder fra SKAM-festen efter sidste afsnit i september 2017:

SKAM, fest efter sidste afsnit i Norge, september 2017

Sponsoreret indhold