Hollywood31. juli 2011

Skal Amy udødeliggøres i Bond-film?

Den afdøde sangerinde havde skrevet flere sange, som hun ønskede med i den nye 007-film
Amy Winehouse døde den 23. juli 2011
Amy Winehouse døde den 23. juli 2011
 Foto: All Over

Tilbage i 2008 arbejdede Amy Winehouse intenst sammen med produceren Mark Ronson på sangen Mission of Solace, som de håbede, ville blive titelmelodien til Bond-filmen Quantum of Solace.

Desværre nåede duoen ikke at færdiggøre sangen til tiden, men ambitionerne om at få en sang med i 007-universet forsvandt ikke. Amy havde således op til sin død arbejdet på mindst 3 sange, som hun mente, kunne egne sig som titelmelodier.

Læs også: 4 forudsagde hendes død

- Det ville ikke kræve meget at lave sangene til et færdigt produkt. Sikke en måde at huske Amy på. Vi ønsker, hun skal være kendt for sit store talent og ikke hendes afhængighed. At have en af hendes sange med i den næste Bond-film, ville være den perfekte måde at minde hende på, fortæller en ven ifølge Ekstra Bladet til britiske medier.

Mr. Bond selv, alias Daniel Craig, er også positiv stemt over for idéen.

Læs også: Lægerne: Drop sprutten eller dø

- Hun har en utrolig stemme, og jeg tror, den ville egne sig smukt, siger han.

De 3 sange hedder The Walther Project, Revenge Alone og You're The Man.

Sponsoreret indhold