Hollywood14. januar 2014

Simpson forlovet med kendt sangerindes søn

Ashlee får selveste Diana Ross som svigermor
https://imgix.seoghoer.dk/media/2fc9767455354083952ddfc4dabdd2fd.jpg
 Foto: All Over



Sangerinden Ashlee Simpson har en kæmpe diamantring på sin finger, efter skuespilleren Evan Ross friede til hende på Hawaii nytårsaften. Den nyhed deler Simpson glædeligt med resten af verden.

- Min skat og jeg er forlovet! Halleluja Hawaii!!!!!, jubler den 29-årige sangerinde på Twitter. Og det samme gør hendes kommende mand.

- Mit livs kærlighed sagde JA!!, skriver den 25-årige Evan Ross om forlovelsen på sin Twitter-profil.

Søsteren vil tilbage i sine røvshorts

Parret bekræftede forholdet i sommeren 2013, og i november var Ross sikker i sin sag.

- Hun er den eneste ene. Jeg er så forelsket i hende, og vi har gang i noget fantastisk. Vi inspirerer hinanden, sagde skuespilleren ved premieren på filmen "Hunger Games: Catching Fire", ifølge The Mirror.

Jessica Simpsons skæve kæmpebryster

Ashlee Simpson er sangerinden Jessica Simpsons lillesøster og begyndte sin karriere ved at optræde i storesøsterens reality-program "Newlyweds: Nick and Jessica", som handlede om Jessica Simpsons liv som nygift og blev vist på musikkanalen MTV.

Senere fik Ashlee sit eget program på kanalen, som blot hed "The Ashlee Simpson Show" og handlede om indspilningen af hendes første album.

Evan Ross har også været i underholdningsindustrien i adskillelige år og nærmest fået den ind med modermælken, da han er søn af sangerinden og entertaineren Diana Ross.


Sponsoreret indhold