Hollywood18. maj 2018

Shannen Doherty under kniven igen efter kræftsygdom

Shannen Doherty har været under kniven for at få rekonstrueret sit bortoperede bryst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shannen-doherty-17052018.jpg
 Foto: All Over Press
Både om diagnosen, operationerne og kemoterapien, der fik hende til at tabe håret, hvilket hun heller ikke forsøgte at skjule, når hun var ude i offentligheden efter sit hårtab. Hun har fået fjernet det ene bryst og meldte forleden åbent ud, at hun nu har fået rekonstrueret det bortopererede bryst. Under hele forløbet med kræftsygdommen har en af hendes mest trofaste støtter, ud over hendes mand, været hendes mor, som har våget ved hendes sygeleje og været der for hende, når det hele så sortest ud. Og nu hylder Shannen Doherty sin mor med et billede fra sygesengen efter rekonstruktionen af brystet. Det skete i søndags på Mors dag, hvor hun lagde et billede ud af sig selv i sygesengen, mens moderen lægger sin kind på Shannens pande.
-Glædelig Mors dag, mor. Jeg tager dig kun med ud på de fineste steder...hospitalsmad...yum. Jeg elsker dig. Tak for altid at være dig for mig. Jeg ville gerne skrive mere, men de smertestillende piller gør deres virkning, skriver Shannen i den rørende hilsen til sin mor. Den 46-årige Beverly Hills-stjerne blev diagnosticeret med brystkræft i marts 2015. Hun blev opereret og fik kemoterapi, og behandlingen blev afsluttet i april 2017. Hun har tidligere fortalt, at hun er overbevist om, at kræftsygdommen har gjort hende til et bedre menneske. - Kræften har forandret mit liv til det bedre. Det har gjort mig til et bedre menneske og tvunget mig til at ransage mig selv i en grad jeg ellers ikke ville have gjort, har hun tidligere sagt.

Sponsoreret indhold