Hollywood 30. januar 2015

Shakira fik endnu en fodboldbaby

Torsdag blev Latina-sangerinden mor til endnu en dreng med fodboldmanden Gerard Pique
Shakira har født sin anden søm
Shakira har født sin anden søm
Foto: All Over Press



Torsdag aften løj hendes verdenskendte hofter bestemt ikke.

Der fødte den colombianske sangerinde Shakira nemlig sin anden søn, som hun har fået sammen med sin mand, fodboldspilleren Gerard Pique, som til daglig er forsvarsspiller hos FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Se Shakiras nuttede baby

Det skriver Billboard.com.

Måske er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt stjerneparrets nyfødte søn har sin mors sangtalent og sin fars evner på en fodboldbane, men den lille dreng kom i hvert fald til verden under ordnede forhold.

LÆS OGSÅ: Shakira: Medlem af cougar-klubben

Parret havde således reserveret en hel etage på et hospital i et af de finere kvarterer i Barcelona, og fødselslægen, som hjalp superstjernernes nye guldklump til verden, er den samme læge, som de også brugte, da parrets første søn, Milan, blev født.

LÆS OGSÅ: Shakira: - VM gav mig min søn

Endnu er der ingen officiel melding om, hvad Milans lillebror skal hedde, men de to brødre skal for fremtiden holde deres fødselsdage med mindre end en uges mellemrum. Milan blev nemlig født den 22. januar for to år siden.

Den nybagte mor har tidligere fortalt pressen, at hun for første gang i over et årti vil udsende et album i 2015, hvor alle sangene er på spansk.

Sponsoreret indhold