Sean Diddy Combs retssag afbrudt: Måtte haste på toilettet

Retten i New York er i gået i gang med at udvælge jurymedlemmerne til retssagen mod rapperen Sean Diddy Combs, der er tiltalt for menneskehandel, vold og organiseret kriminalitet.
Mandag skulle der udvælges en jury, og rapperen var selv til stede.
Der gik dog ikke lang tid, før retten blev afbrudt, og det var af hovedpersonen selv, der pludselig fik travlt med et helt andet foretagende.
Lige pludselig fik han nemlig travlt med at komme på toilettet.
- Undskyld dommer, jeg er lidt nervøs i dag, sagde han ifølge nyhedbureauet AP, før han skyndte sig på toilettet.
Dommeren sigter mod at udpege 12 jurymedlemmer og 6 suppleanter, som kan være retfærdige og upartiske på trods af den massive mediedækning, som sagen allerede har fået.
Juryen kommer til at være anonym, hvilket ofte er tilfældet, når der er tale om højtprofilerede sager, hvor jurymedlemmer risikerer at blive udsat for trusler eller chikane.
Processen forventes at tage en uge.
Sean Diddy Combs har indrømmet vold, men nægter sig skyldig i de øvrige anklager.