Hollywood26. september 2014

Se videoen: Her stopper Lady Gaga slåskamp

Sangerinden afbrød koncert for at få ro på publikum
Her stopper Lady Gaga et slagsmål
Her stopper Lady Gaga et slagsmål
 Foto: YouTube



Sangerinden Lady Gaga kalder sine fans for "små monstre", og små monstre blev nogle koncertgæster, der endte med at gå bananas over en af sangerindens kostumer.

Under hendes koncert i den belgiske by Antwerpen smed Lady Gaga en jakke ned til publikum. Det udløste dog et lettere kaos mellem publikum over, hvem der skulle have den særlige souvenir med hjem fra koncerten.

- Forsigtig, ikke slås, sagde Lady Gaga fra scenen, inden situationen eskalerede.

- Hey, hey giv mig den tilbage, giv mig den tilbage!, lød det alvorligt fra "Poker Face"-sangerinden, inden jakken blev kastet tilbage til hende.

LÆS OGSÅ: Se Gagas vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Gaga flasher missen

- Hvis I slås, får I ikke lov til at beholde den, sagde hun.

- Her praktiserer vi kærlighed. Og bare rolig, jeg elsker jer stadig, lød hendes efterfølgende budskab, som fik salen til at juble.

Det er ikke første gang, sangerinden lægger sig imellem aggressive fans. I 2010 kom to fans op at toppes under en koncert, og det fik Gaga til at sige.

- Stop med at slås. Jeg vil ikke have, at I slås. Det her handler om kærlighed og glæde. Kun falske monstre slås.

Lady Gaga tager sin "artRAVE: the ARTPOP ball" til Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 27. september.

Se optrinnet her:

Sponsoreret indhold