
Foto: Barcroft TV/All Over Press
Det holdt hårdt, men det endte med en velskabt dreng, da 31-årige Kristin Dickerson og hendes ægtemand Troy (30) den 28. juni kom drønende ind på et hospital i Houston, Texas.
Vandet var gået på den højgravide Kristin, og hun skreg højt og kommanderede med Troy, der forevigede begivenheden med et GoPro-kamera, da de i bil i hast kørte mod hospitalet.
Men de nåede kun frem til hospitalets indgang, før deres barn kom til verden.
Stående uden for bilen fødte Kristin en velskabt søn klokken lidt over to om natten.
Den chokerede far greb sin lille søn, så han ikke begyndte sit liv med at ramme fortovet.
Den lille dreng skal hedde Truett.
- Det var en fantastisk oplevelse, som vi er så priviligerede at kunne fortælle om resten af hans liv.