Hollywood21. juli 2015

Se listen: Kendte køber græske øer

Grækenlands gældskrise har fået landet til at sælge ud af sine eksotiske steder, og kendisser står nu i kø for at overtage dem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johnny_depp_-_aop_-_web1.jpg
 All Over Press

Har du set ”Luksusfælden” ved du også, at når gælden hober sig op, er det noget af det første og smarteste at sælge ud af sine værdier for at mindske gælden.

Det har Grækenland set sig nødsaget til også at gøre i forbindelse med landets ødelagte økonomi.

Ifølge business.dk sætter landet med de utallige feriesteder mange af sine øer til salg.

Forleden købte selveste Johnny Depp således øen Strongylo.

Og hvad var prisen, spørger du måske? Omkring 30 millioner kroner, men så slipper han som sagt også for larmende turister, og han kan have stranden for dig selv.

[node:aller-related-content]

Hollywoods måske mest prominente par, Angelina Jolie og Brad Pitt, har også udvist interesse for at købe øen Gaia. Her melder historien dog ikke noget om prisen.

Senest har den amerikanske rigmand Warren Buffet investeret i øen Aigos Thomas på 1.5 kvadratkilometer.

Her er prisen dog i en lidt anden boldgade. Hele 110 millioner kroner skulle Buffet af med, men når man er blandt verdens rigeste personer, er det beløb vel nok snarest en håndfuld håndører. I forvejen ejer Sean Connery og Tom Cruise også store områder i Grækenland.

Du kan sagtens slutte dig til den eksklusive klub, hvis din pengepung befinder sig i den tunge ende. Der er over 40 øer til salg i Grækenland for tiden.

Sponsoreret indhold