Stort galleri: Se Justin Biebers luksuslejlighed i Amsterdam

Foto: All Over
Den 22-årige verdensstjerne har smidt 182 mio. kr. efter en treetagers penthouselejlighed nær det hollandske kongepar
Lidt kongelig har man da lov til at være.
Og det kan man da sige om den canadiske popprins’ nyeste boligkøb. Justin Bieber har nemlig investeret i en 1230 kvadratmeter stor treetagers penthouselejlighed på Dam-pladsen i Amsterdam. Og lejlighedens naboer er ikke hvem som helst, men det hollandske kongepar dronning Máxima og kong Willem-Alexander.
Se alle billederne i galleriet nederst i artiklen.
Boligkøbet har da heller ikke været en billig omgang. 182 millioner kr. skulle sangeren hive op af lommen for at få fingrene i den labre lejlighed. Men så har han også blandt andet sin egen elevator mellem de tre etager, hvis han ikke orker at tage trapperne, når han skal fra den ene ende til den anden.
Desuden kan Bieber nyde selskabet af butlere fra et nærliggende femstjernet hotel, hvis service følger med i købet af hans nye penthouse.
Se de mange billeder af Justin Biebers strømlinede stjernebolig i Amsterdam i galleriet herunder:
Justin_Bieber_Lejlighed_Amsterdam

Lukuslejligheden på 1230 kvm er placeret ved Dam-pladsen, der ligger i hjertet af Amsterdam.

Sangeren kan holde øje med de mange mennesker, der vandrer rundt i den populære by. Hans penthouse er placeret på 7., 8. og 9. etage i denne bygning.

En lækker terrasse følger med de mange kvadratmeter, hvor udsigten bestemt ikke fejler noget.

Ud over den smukke indretning og udsigt hører der også en ganske speciel ting med til lejligheden. Ved køb af penthouse fulgte nemlig en femstjernet butlerservice med.

Gad vide, hvilke lækkerier der gemmer sig bag denne dør i stuen? Vi kan kun gætte, men mon ikke det er et kæmpe-TV, når canadieren skal se en ishockeykamp?

Bieber kan snildt hive pigerne med hjem til dette soveværelse, der ligner noget fra et femstjernet luksushotel.

Der er rigeligt med siddepladser i den toplækre kendisbolig.

Der er masser af plads til middage og fest i den nye bolig. Og gæsterne kan nyde langt mere end vin og mad. Spisestuen byder også på en fantastisk udsigt over Dam-pladsen i den hollandske hovedstad.

Mmmh! Hvem ville ikke elske at tage en tur i det boblende badekar med denne fantastiske udsigt?

Fire store badeværelser er fordelt på de tre etager i Justins nye hjem.

Der er rigeligt med plads i sofaen, når vennerne er på besøg.


Fra et af hjemmets mange soveværelser kan man vågne til udsigten over den hollandske storby.
Justin_Bieber_Lejlighed_Amsterdam