Hollywood22. december 2017

Du dør af grin! Se Jimmy Fallon og Rebel Wilson synge Google Translate-julesange

Skuespilleren og TV-værten synger juleklassikere, der er blevet smidt en tur gennem Google Translate
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebel-jimmy-gt.png
 Foto: YouTube

Du kan sikkert de mest populære julesange til hudløshed, så hvis du trænger til at ryste posen lidt, kan du finde inspiration hos TV-værten Jimmy Fallon.

Han har netop haft besøg af den australske skuespiller Rebel Wilson, der er aktuel i sangfilmen "Pitch Perfect 3", og sammen synger de julesange, der er smidt en tur gennem Google Translate.

Spred glæde med denne julegave.

Googles oversættelsesservice er kendt for at være noget tvivlsom, så resultatet er - måske lidt ufrivilligt - virkelig komisk.

"Sanglegen" fungerer således, at den oprindelige, engelske julesang køres gennem Google Translate til fx ukrainsk og så tilbage til engelsk igen.

Således bliver juleklassikeren "Deck The Halls" til "The Homes are Covered", "Jingle Bells" forvandles til "Bells Make Sounds", og slutteligt synger Fallon og Wilson "Walking in a Winter Wonderland", som efter en tur gennem Google Translate hedder "I Ran Through The Land of Cold Unknowns".

Se Jimmy Fallon og Rebel Wilson synge Google Translate-julesange i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold