
Khloé angrebet af fan: Se hendes rasende comeback!

Så ti dog stille!
Khloé 'Koko' Kardashian er rasende, efter en fan på Twitter har anklaget hende for ikke at være der for sin eks-mand, Lamar Odom. I går blev Odom, 36, smidt af et Delta-fly med kurs mod Kennedy-lufthavnen i New York. Grunden var, at han var stiv og brækkede sig.
Det har fået en af 'Koko's' følgere til at blive rasende.
- I stedet for at rende rundt med din nye kæreste (Trey Songz, red.), burde du hjælpe din mand, skrev en Twitter-bruger.
Og så flød bægeret over for Khloé:
- Hold snuden for dig selv. Pas dig selv - du aner ingenting om det, skrev hun i sit rasende svar.
Der er ikke mange måneder siden, at 'Koko' for anden gang begærede skilsmisse fra Lamar Odom. Første gang var i sommeren 2015 - men efter Lamars overdosis i efteråret, stoppede de processsen.
Men nu har Khloé fået nok.

