Hollywood14. april 2015

Se den heftige video: Madonna overrasker med vådt kys

Rapperen Drake fik sig en våd overraskelse under et sceneshow med Madonna
Det er ikke første gang, at Madonna går efter en yngre fyr
Det er ikke første gang, at Madonna går efter en yngre fyr
 Foto: All Over Press



56-årige Madonna er kendt for at slå kløerne i unge fyre, og søndag aften kastede hun sig så over rapperen Drake på 28 år. Det skriver ABC News.

Det gjorde hun ved den amerikanske musikfestival "Coachella", hvor de begge optrådte. Den 28-årige rapper, som for tiden er en af de mest populære hiphop-musikere i verden, sad placeret på en stol midt på scenen, og uden varsel bøjede den rutinerede sangerinde hans hoved bagover og indledte et syv sekunder langt kys.

LÆS OGSÅ: Madonna undskylder upassende billeder

Bagefter valsede hun af scenen med ordene:

- Jeg er Madonna.

LÆS OGSÅ: Madonna: - 'Fifty Shades of Grey' er usexet

Den unge rapstjerne virkede efter kysset en smule overrasket og tørrede straks kysset "af", hvorefter han udbrød:

- Hvad skete der lige der?

Den canadiske rapper har på sit seneste mixtape et nummer, der hedder "Madonna", og til Us Weekly har den erfarne sangerinde tidligere fortalt, at hun ville elske at gå på date med Drake og kysse ham.

LÆS OGSÅ: Madonna om sin vilde dusk: Jeg er da ligeglad

Madonna har tidligere dannet par med fyre, der har været mange år yngre end hende, men det bekymrer ikke den populære sangerinde, der med nye sange som "Rebel Heart" og "Wash All Over Me" fortsætter sin karriere, som for alvor tog fart i 80'erne.

Se kysset her.


Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold