Hollywood15. juli 2014

Se de triste billeder: Her forlader Contador Touren

Tinkoff-Saxo-rytteren ude med brækket skinneben
Af af
Contador måtte mandag forlade Touren efter et voldsomt styrt på en regnvåd nedkørsel i Vogeserne
Contador måtte mandag forlade Touren efter et voldsomt styrt på en regnvåd nedkørsel i Vogeserne
 Foto: AOP



En af dette års helt store favoritter i Tour de France - Alberto Contador - måtte mandag forlade Touren efter et grimt styrt på årets helt store bjergetape.

Der var cirka 95 kilometer tilbage af etapen, da Tinkoff-Saxo-kaptajnen røg ned i asfalten med omkring 70 kilometer i timen - og pådrog sig et brud på sit skinneben.

Det voldsomme styrt blev ikke fanget af TV-kameraerne, men ifølge Jakob Fuglsang var styrtet alene spanierens skyld:

LÆS OGSÅ: Brian Holm til SE og HØR: Nu skal jeg til Tour de France

- Han tog en stor chance på en nedkørsel, som var med dårlig asfalt og regnvåd. Så kom han forbi mig og en masse andre 10-15 km/t hurtigere end os. Én kilometer senere lå han på røv og albuer, udtalte Jakob Fuglsang bagefter ifølge BT.

Trods et blødende knæ og tydelige smerter forsøgte Alberto Contador at sætte sig tilbage i sadlen for at gennemføre etapen, men måtte efter noget tid opgive og i stedet sætte sig ind i sportsdirektørbilen.

Senere mandag aften kom teamchef Bjarne Riis med de skuffende nyheder på Tinkoff-Saxos hjemmeside: Contador har brækket skinnebenet og skal muligvis gennemgå en operation:

- Alberto har brækket sit skinneben lige under knæet. Det er ikke et kompliceret brud, men det kræver sandsynligvis en operation. Han vil være sammen med holdet i aften, og i morgen vil han rejse tilbage til Madrid, hvor der venter yderligere undersøgelser og en operation, hvis det er nødvendigt, siger teamchef Bjarne Riis til Tinkoff-Saxos hjemmeside.

Bjarne Riis tilføjer, at den 31-årige cykelstjerne var i sit livs form, hvilket gør Contadors Tour-exit endnu mere trist:

- Alberto styrtede med høj fart på et lige stykke af nedkørslen. Han rakte ud efter sin lomme, og cyklen blev fejet væk under ham sandsynligvis på grund af et bump eller hul i vejen. Alberto var i sit livs form, og hele holdet havde øjnene på podiet i Paris. Vi var klar til at gøre, hvad det krævede at komme dertil, fortæller han på hjemmesiden.

Se billederne fra Contadors exit herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ecf2047290d341feb3134fbfec01a768.jpg



Contador var hurtigt på benene efter sit styrt, men måtte senere udgå på grund af voldsomme smerter (Foto: AOP)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a78bf232eac64ad2afa580ca672bd138.jpg



Det blødte kraftigt fra Contadors højre knæ (Foto: AOP)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ad1a5e7ada9f49539dfb59de43355f43.jpg



Mandag aften bekræftede Tinkoff-Saxo, at skinnebenet var brækket (Foto: AOP)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/021558ce7b4b4e4d89e5dddce8c412b4.jpg



Selvom den 31-årige spaniere forsøgte at sætte sig tilbage i sadlen, måtte han give op (Foto: AOP)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/84dc9ee3d39d40a6b52414293e662367.jpg



Alberto Contador på vej ind i sin bus (Foto: AOP)

Sponsoreret indhold