
Se billederne: Sabrina Carpenter smider tøjet

LÆS OGSÅ: Sabrina Carpenters perfekte aprilsnar: Snød alle i Royal Arena
Hun er en busy woman!
Popdivaen Sabrina Carpenter er landet på forsiden af musikmagasinet Rolling Stone, og her bliver der ikke overladt meget til fantasien.
Den 26-årige "Espresso"-sangerinde har i stedet for tøjet ladet sit lange blonde hår spillehovedrollen på magasincoveret, hvor hun ikke er iført andet end hoftehøje blondestrømper.
De smukke billeder er taget af den legendariske fotograf David LaChapelle, der har skudt en lang række ikoniske magasinforsider og kampagner.

Og det er nok ikke helt tilfældigt, at Carpenters blonde hår udgør en stor del af billedshowet.
Hun fortæller nemlig i et længere interview med Rolling Stone, at hun tidligere har forsøgt sig som brunette, men at det ganske enkelt ikke fungerede.
- Så det her er, hvad det er, siger hun og indrømmer, at hun nogle gange bærer brun paryk i offentligheden for at slippe for fans.
Ifølge hendes frisør, Laurie Heaps, er det blonde hår en stor del af Sabrinas image.
– Hendes hår udstråler selvtillid og elegance, og det er blevet en vigtig del af hendes look, siger stylisten.
Sabrina Carpenter har netop udgivet sin nye single "Manchild", der er første nummer fra det kommende album "Man's Best Friend".
Se den labre musikvideo til "Manchild" her:
