Hollywood1. juli 2014

Se billederne: Sådan ’fejrer’ man et VM-nederlag

Englands Wayne Rooney boltrede sig til pool-party
Af af
Wayne Rooney nød at få benene op, da han holdt pool party i Las Vegas
Wayne Rooney nød at få benene op, da han holdt pool party i Las Vegas
 Foto: AOP



Man skulle tro, at han havde gemt sig under en dyne - eller rejst til Langbortistan.

Men Englands Wayne Rooney fandt en anden måde at 'fejre' sit skuffende exit i dette års VM.

Den 28-årige angriber trak således i badebukserne og inviterede vennerne på pool-party i det eksklusive VIP-område på Encore Beach Club i Las Vegas.

LÆS OGSÅ: Wayne Rooney tigger om tilgivelse

LÆS OGSÅ: Wayne Rooney er blevet far for første gang

Her nød han både drinks, dukkert og damer sammen med sine venner og sin kone.

De britiske medier og fans har ikke været sene til at lange hårdt ud efter det, de kalder "et sløset landshold" - det engelske landshold kunne pakke fodboldstøvlerne sammen allerede efter gruppespillet

Den tidligere så fodboldstærke nation tabte nemlig 2-1 til både Italien og Uruguay - og rejste altså igen hjem længe inden de overhovedet havde færdiggjort deres malaria-kur.

De dårlige præstationer på grønsværen er ikke gået ubemærket hen i de britiske medier:

- Sløset, skræmt og bange. Chancer blev spildt, tacklinger udeblev, og forsvaret og målmanden så nervøse ud fra start, skrev den britiske tabloidavis Daily Mail.

- Efter fire års planlægning med alt det følelsesmæssige engagement og al den forventning, der knytter sig til denne turnering, er Englands VM revet i laser i løbet af fem traumatiske dage, skrev The Guardian.

Kort tid efter han var rejst fra Brasilien, hvor VM holdes - og inden sin poolparty - satte Wayne Rooney sig til tasterne og gav en undskyldning til sit hjemland:

- Knust over at være ude af VM. Vi gik ind til hver kamp med en stor tro på os selv, men desværre har det ikke fungeret. Undskyld til alle de fans, der har rejst hertil og dem derhjemme for, at vi ikke har gjort det bedre. Nedtrykt, skriver Wayne Rooney på sin officielle Facebook-side.

Se billederne fra pool-party her:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0369e17757ec400aa7b979627f67b010.jpg




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/fe8ee62b66cc46a090e818c674125760.jpg




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/cf506f1f4ab74807bfa546e3523041ef.jpg




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/86d3d99174c54bafb4930bdd11c3d2f7.jpg




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e352f667527d4ea287a561786ca83da3.jpg




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/380fb1b752bf48b5b09bf41de4ed10ca.jpg



(Fotos: AOP)

Sponsoreret indhold