HollywoodI går

Scheana Shay rystet: Manden var utro under graviditet

Det, der skulle have været en hyggelig hjemmeaften på sofaen, blev til et mareridt for den amerikanske realitystjerne Scheana Shay
Scheana Shay er bedst kendt som "Vanderpump Rules"-stjerne.
Scheana Shay er bedst kendt som "Vanderpump Rules"-stjerne.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Scheana Shay afslører detaljer fra affære med Eddie Cibrian: Knaldede en gang om ugen

De amerikanske "Vanderpump Rules"-stjerner skuffer aldrig, når det kommer til drama.

Senest er det den 39-årige Scheana Shay, der har smidt en vaskeægte bombe.

I et nyt interview med Glamour afslører hun nemlig, at manden, Brock Davies, var hende utro, mens hun ventede deres fælles datter, Summer Moon.

Og det hele skete en aften hjemme på sofaen, inden de skulle se "Real Housewives of New Jersey".

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-10/aegvbagb.png
 Foto: Bravo

– Han bad mig lægge fjernbetjeningen, fordi han havde noget vigtigt at fortælle. Jeg troede først, han ville fri, siger Shay, der i stedet fik smidt en kold spand virkelighed i hovedet.

Ifølge Shay fandt affæren sted under pandemien, mens parret boede i San Diego – og mens hun var højgravid. Davies forklarede, at han havde været bange for at blive far igen og valgte at håndtere frygten ved simpelthen at bolle en anden.

– Jeg brugte ordet “valgte”, for det var præcis, hvad det var. En bevidst beslutning. Ingen trak ham derhen, siger "Vanderpump Rules"-divaen.

Scheana Shay og Brock Davies danner fortsat par, selvom han var hende utro, da hun ventede deres datter.
Scheana Shay og Brock Davies danner fortsat par, selvom han var hende utro, da hun ventede deres datter.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Realitystjernen beskriver, hvordan hun blev ramt af en vredesbølge, men forsøgte at dæmpe reaktionen, så datteren ikke vågnede. Hun endte dog med at kaste datterens legetøj efter Brock – uden held.

– Vores datter. Hans baby, som jeg bar i maven, mens han var sammen med en anden. Jeg følte, jeg kunne brække mig.

Scheana og Brock er begge kendt fra "Vanderpump Rules".
Scheana og Brock er begge kendt fra "Vanderpump Rules".
 Foto: Instagram

Samme aften gav Davies sin hustru et håndskrevet brev, som han havde skrevet året forinden. Her havde han minutiøst listet, hvor mange gange han havde været sammen med kvinden – og hvor det var sket.

Scheana læste brevet, sagde "tak, det var rigeligt", og beordrede ham derefter til at smide det i pejsen.

Parret blev forældre i april 2021 – kort efter Scheana oplevede en spontan abort.

Sponsoreret indhold