Hollywood15. januar 2008

SCARLETT JOHANSSON: SKAL SPILLE COURTNEY LOVE

Verdens måske mest sexede stjerne har fået rollen som Kurt Cobains junkie-kone i ny film
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/scarlettlove2-jpg.jpg

Courtney Love har valgt superstjernen Scarlett Johansson til at spille sig selv i en kommende film om Nirvana-forsangeren Kurt Cobain. Til rollen som sin elskede afdøde mand har Love valgt skuespilleren Ryan Gosling. Ryan Gosling er kendt fra filmen "Half Nelson", hvor han også spiller en stofmisbruger.

Filmen "Heavier Than Heaven" er baseret på Charles Cross' biografi om Kurt Cobain, og den bliver produceret af Courtney, der vil følge optagelserne tæt.

- Hun vil være på settet hele tiden og hjælpe Scarlett og Ryan med at forstå, hvordan det var at være en del af det mest berygtede par siden Sid og Nancy (Sex Pistols, red.), siger en kilde.


"Heavier Than Heaven" forventes at få premiere senere i år.

Sponsoreret indhold