Hollywood7. november 2013

Scarlett: Jeg kæmper med mig selv

Smukke Scarlett Johansson tilstår
https://imgix.seoghoer.dk/media/1f29a2e1b4e44a1b8eef11c033cc1315.jpg
 Foto: All Over



Det kræver sin kvinde, og sit rolige temperament, at blive sammenlignet med alle tiders største sexsymbol, Marilyn Monroe.

Og selvom det måske virker som en smal sag for den amerikanske skuespillerinde og sexbombe Scarlett Johansson, så er det bestemt ikke en fremtoning, som den 28-årige stjerne kommer sovende til. Det afslører hun i magasinet Esquire.

Scarlett taler ikke om sine trusser

- Jeg holder sammen på mig selv. Jeg er relativt fattet, men jeg kan også tabe det hele på gulvet. Jeg er ret kontrolleret, og måske også kontrollerende, på både godt og ondt. Jeg arbejder med det, siger Johansson.

Skuespillerindens seneste store følelsesmæssige rutsjetur var skilsmissen fra kollegaen Ryan Reynolds tilbage i december 2010. Og det var overvejende takket være familien, at Johansson klarede sig igennem strabadserne.

- Det var en gal tid. Jeg havde problemer med min familie og offentligt med mit forhold - alt det der. Tingene er mere overskuelige nu. Jeg har en meget tæt familie og gode venner som støtter mig. Jeg har også arbejdet med nogle virkeligt interessante ting. Så selv når det går helt galt, er det som regel OK, siger skuespillerinden.

Scarlett Johansson blev for nylig gift med den franske journalist Romain Dauriac.

Se videoen med verdens mest sexede kvinde

Sponsoreret indhold