Yes, piger! Sådan her ser Vin Diesel ikke ud mere

Vin Diesels flommede mave

Han er kendt som den meget muskuløse bandit Dominic Toretto i de populære ”The Fast & The Furious”-film. Men for omkring en uge siden overraskede Vin Diesel de fleste af sine fans, da han fremviste en mere ”flommet” udgave af sig selv.

Her gik en række billeder rundt af en noget rundede Vin Diesel – og flere fans var ikke sene til at konkludere, at Vin Diesel måtte have glemt alt om træning og sund kost.

Men 48-årige Vin Diesel kan i sandhed finde ud af at overraske.

Det er således ikke mere end et døgn siden, at han lagde dette billede på sin Instagram-profil. Væk er både ølmave og det flommede look, og Vin Diesel er altså på rekordtid tilbage som den veltrænede og hårdpumpede fyr.

- Billedet fra i går… til jer der ville se showet, skrev Vin Diesel som kommentar til sit six-pack billede – han hentydede dermed til et andet billede af sig selv, som han havde lagt på sin Instagram-profil blot et døgn forinden.

Vin Diesel anno oktober 2015. Foto: All Over

Sådan så Vin Diesel ud, da han tidligere på måneden luftede mavsen på et hotel i Florida. Se flere billeder i galleriet øverst i denne artikel. Foto: All Over

Vin Diesel lagde selv dette billede på sin Instagram-profil 12. oktober - en noget mere trænet udgave af skuespilleren. Se endnu flere billeder af Vin Diesel i galleriet øverst i denne artikel. Foto: Instagram/Vin Diesel

Her havde skuespilleren spurgt sine knap 11,5 millioner følgere, om han skulle smide sin t-shirt.

- Det har været en fantastisk respons fra de journalister, som jeg har talt med de to sidste dage i New York. I dag spurgte én, om han måtte se min far-krop. Ha ha.

- Jeg overvejer, om jeg burde vise billedet? Body-shaming (at udstille overvægtige, red.) er altid forkert.

Men han smed trøjen et døgn senere. Og mon ikke der er mange tøser, der er glade for det?  

Du kan se billederne af Vin Diesel i galleriet øverst i denne artikel.

Det er ikke længe siden, at 48-årige Vin Diesel afslørede, at han snart begynder indspilningerne til en ny ”xXx”-film. Den første ”xXx”-film fra 2002, hvor Vin Diesel spillede rollen som Xander Cage, indtjente svimlende 277 millioner dollars på verdensplan. 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close