Hollywood5. juni 2014

Sådan forklarer ulven Peter den mislykkede Miley-fest

Peter Birch forklarer her, hvordan han kunne være med til at promovere den officielle Miley Cyrus efterfest, når verdensstjernen selv ikke kendte noget til den
Af af
- Jeg har været for dum og naiv, siger Peter Birch
- Jeg har været for dum og naiv, siger Peter Birch
 Foto: AOP og Thomas S. Laursen



Det skulle have været gårsdagens helt store fest med Miley Cyrus som gæst, men verdensstjernen dukkede aldrig op, og en masse mennesker, der havde købt billet til det, de troede var den officielle efterfest i forbindelse med sangerindens koncert i Forum, blev skuffede.

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus: Ingen fest hos ulven Peter

Peter 'Ulven' Birch promoverede den hypede fest, hvor han blandt andet næsten lovede, at Miley Cyrus ville dukke op. Det skete som bekendt ikke, og det er den tidligere Paradise Hotel-stjerne ked af.

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus festede i Forum

- Jeg er skuffet og ked af det. Jeg synes selvfølgelig, at folk skal have deres penge tilbage, siger Peter Birch til SE og HØR.

Han forklarer, at han blev involveret i festen uden at se en skriftlig aftale mellem eventfirmaet bag og Miley Cyrus.

- Der ringede én til mig og spurgte, om jeg ville promovere den her fest. Det ville jeg gerne, fordi jeg er kæmpe fan af Miley Cyrus. Jeg har handlet i god tro. Det eneste, jeg har gjort er at lave nogle statusopdateringer. Jeg har ikke tjent penge på det. Jeg har været dum og naiv, længere er den ikke. Jeg er tit for godtroende, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/28ebf8dfd40f42d4b079207d61bf7f97.jpg


Peter Birch håber, at alle får deres penge tilbage (Foto: Thomas S. Laursen)

LÆS OGSÅ: Klik og se: Rundt om Miley Cyrus

Ifølge Peter Birch fastholder eventfirmaet, at der findes en kontrakt, der skulle have gjort festen til den officielle Miley Cyrus efterfest.

- Firmaet, der spurgte mig har ringet til mig i dag og fortalt, at der er en kontrakt på det, siger han.

Sponsoreret indhold