Hollywood13. januar 2016

Alle detaljerne: Sådan bliver David Bowies begravelse

Det bliver i Amerika, venner og familie tager afsked med Ziggy Stardust.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07629618.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: New York City.

Det bliver byen, der kommer til at danne rammen om David Bowies officielle begravelse. Musiklegenden døde søndag i sit Manhattan-hjem af leverkræft. Han blev 69 år.

For over tyve år siden gjorde han Amerika til sit primære hjem - det skete da hans forhold til Iman Abdulmajid tog fart i halvfemserne. Og derfor er det også her, man kan tage afsked med ham - til trods for at han var brite.

Det er avisen The Daily Telegraph, der kan afslører detaljerne. Ifølge dagbladet vil selve begravelsen blive en privat affære for familien og de nærmeste på Manhattan. Men musikstedet Carnegie Hall kommer til at danne rammen om en 'memorial concert', selvom det egentlig var meningen af det skulle være en koncert, hvor tyve artister fortolkede Bowies største hits. Det finder sted den 31. marts.

- Det uventede dødsfald har gjort, at denne hyldestkoncert, vi har arbejdet på de sidste syv måneder, nu bliver til en 'memorial concert', skriver arrangørerne på deres hjemmeside.

I England vil man dog også markere Bowies død. Det kommer til at ske til Brit Awards 2016 den 24. februar.

OPDATERES NÅR NYE DETALJER KOMMER

Sponsoreret indhold