Hollywood20. juli 2015

Cosby rydder sendefladen i USA: Så vildt et monster er han

Den 78-årige Bill Cosby ryddede sendefladen, søndag i USA. - Sig til din mor, at jeg gav dig orgasme, siger Cosby i nye retsdokumenter.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/web1_cosby_aop.jpg
 (Foto: All Over Press)

LOS ANGELES/SE og HØR: Normalt er det naturkatastrofer, international politik eller vanvittige kriminal-sager, der rydder sendefladen på de store, amerikanske TV-kanaler.

Søndag var det sagen om Bill Cosby.

Som SE og HØR i går kunne fortælle, er alle dokumenterne fra en hemmeligholdt sag nu ude i offentligheden. Og det fik blandt andet NBC Nighly News til at køre Cosby-sagen som den største historie i deres udvidede søndagsmagasin. Og det er ikke småting, der nu kommer frem.

Det løber en koldt ned af ryggen, når man læser retsdokumenterne. F.eks. står der i et af dem, at Cosby har bedt en kvinde om at fortælle til egen mor, at hun fik en orgasme af at have sex med Cosby - så det netop virkede som om, at endnu en af Cosbys mange seksuelle eskapader ikke var voldtægt, men bare sex.

Det er kvinden Andrea Constand, der var tidligere basketball spiller på Temple University (hvor Cosby var ansat), der har fået sagen til at rulle. Men da hun indgik forlig med Cosby i 2005, troede "Dr. Huxtable" nok, at sagen gik i glemmebogen. Indtil nu hvor en slags omvendt pandoras æske er åbnet.

I dokumenterne indrømmer Cosby at have dopet mange kvinder med den intention, at de skulle have sex med ham - men han benægter dog at have givet dem det narkotiske nervemedicin, Quaaludes. Men interessant nok har Cosby haft utallige recepter på pillerne i årenes løb.

Cosby mener dog ikke, at der er forskel på at købe en drink til en kvinde eller at give dem piller, står der i de vanvittigt klamme dokumenter.

I sidste uge gik selveste præsident Obama ud og talte dunder mod Cosby. Men fakta er bare, at "Dr. Huxtable" stadig er en fri mand - indtil politi-enhederne i enten Las Vegas eller Los Angeles finder den smoking gun, de leder efter. Men det er meget svært, da sagernes forældelsesfrist simpelthen er udløbet.

Sponsoreret indhold