Hollywood20. august 2015

KONGEN AF TWITTER: Så meget tjener LeBron James på 140 tegn

Hvad koster det at få en af verdens største sportsstjerner til at gå på Twitter og skrive noget pænt om dit produkt? Det er meget dyrt, kan vi afsløre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lebrontwitter.jpg
 Foto: All Over

LeBron James – én af de største NBA-spillere gennem tiden – har en yderst lukrativ Twitter-profil, med over 23,2 millioner følgere. Han er tilmed også på rollelisten i den nye film ”Trainwreck”, som kommer i danske biografer d. 10 september.

Og man må sige, at han formår at udnytte sin popularitet. Nu koster det nemlig lige over 946.000 kroner for firmaer, der vil have LeBron til at nævne deres produkt - i ét enkelt tweet på 140 tegn. Det svarer til omkring 1.000 dollar per bogstav.

Sådan lyder det i hvert fald ifølge Opendorse, et firma der ”specialiserer sig i skabe indtægter for atleter gennem kampagner på sociale medier.”

- Vi siger praktisk talt, at værdien af et LeBron James-tweet er 946.000 kroner værd. Med et tweet fra ham når man ud til 23 millioner mennesker. Det ville koste fem gange mere at nå ud til så mange med en TV-reklame, forklarer direktøren for Opendorse, Blake Lawrence.

Men man skal dog også være en topatlet for at komme i nærheden af den pris. En anden NBA-stjerne, Kobe Bryant, og bokseren Floyd Mayweather tager henholdsvis 286.000 kroner og 231.000 kroner for at sætte sig ved Twitter-tasterne. Men ingen når åbenbart LeBron James til sokkeholderne.

Direktøren for Opendorse, Blake Lawrence, afslørede samtidig, at firmaet rent faktisk har tilbudt LeBron James et sekscifret beløb for et enkelt tweet – men basketball-stjernen afslog.

Det er åbenbart ikke alle produkter, Lebron James fra Cleveland Cavaliers vil lægge navn til.

https://imgix.seoghoer.dk/8.15946384.jpg
 Foto: All Over

(Foto: All Over)

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_340.png

Sponsoreret indhold