Hollywood 6. juni 2014

Så meget er Michael Moore god for

Skilsmissen røber formuens størrelse
Af af
Michael Moore er god for over 300 millioner kroner.
Michael Moore er god for over 300 millioner kroner.
Foto: All Over



Filminstruktøren Michael Moore, der blandt andet har hudflettet den amerikanske våbenlobby, har gået stille med, at hans kritiske dokumentarfilm har bragt ham op i den økonomiske sværvægtsklasse.

Det er ikke noget, den afslappede påklædning giver et fingerpeg om.

Men nu, da han skal skilles fra sin filmproducent-kone, Kathleen Glynn, bliver det afsløret, hvor stor en formue Michael Moore har samlet sammen.

Han er angiveligt god for over 300 millioner kroner og ejer ni hjem i staten Michigan og New York.

Og ifølge sitet Smoking Gun tegner skilsmissen til at blive en grim en af slagsen. Foreløbig har 60-årige Moore anklaget sin 56-årige kone for at have sløset et større beløb væk på parrets millionvilla ved søen Torch i Michigan.

Parret har været gift i 22 år, og hun har produceret flere af hans film - blandt andet "Bowling for C­olumbine".

De kan end ikke enes om, hvornår deres forhold sluttede.

Moore mener, at det var i august 2010, mens Glynn hævder, at det var i juni 2013, hvor han søgte om skilsmisse.

Skilsmissesagen indledes i juli, og Moore, der tror, at Glynn har stukket penge til side har anmodet om kopier af alle hendes rejse- og ferieudgifter.

Sponsoreret indhold