Hollywood9. december 2015

Nyt fra LALA-land: Så er Rob Lowe på boulevarden!

Den 51-årige stjerne fra 'The West Wing' fik endelig sin stjerne på Hollywood Boulevard, tirsdag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lowe_0.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Skuespilleren Rob Lowe fik tirsdag sin stjerne på Hollywood Boulevard.

Ofte bliver man overrasket over, hvilke stjerner der har en plads på den legendariske boulevard, og hvem der ikke har. Og for Rob Lowe var tiden nok også inde. Han har været aktiv skuespiller siden 1979, men er nok mest kendt for sin rolle som Robert i TV-serien Brothers and Sisters og sine roller i film som The Outsiders, Waynes World og Austin Powers.

- Da jeg var en lille dreng i Dayton, Ohio, drømte jeg om en dag at komme til Hollywood og blive skuespiller. Men hvis man dengang havde fortalt mig, at jeg ville få en stjerne ved siden af Clark Gable, Humphrey Bogart og Paul Newman, så havde jeg nok aldrig troet på det, sagde en rørt Rob Lowe til ceremonien.

Rob spillede i 00erne Sam i den rasende anmelderroste serie, The West Wing, og vandt i 2001 en SAG-award (Screen Actors Guild, red.) for rollen.

I Hollywood er han desuden kendt som skuespilleren, der tilsyneladende aldrig ældes. De fleste har svært ved at tro på, at han i er 51 år. Men den er god nok. Lowe er født i året 1964.

Sponsoreret indhold