Hollywood 13. april 2015

Så er den gal igen: Arrestordre på Bieber

Popdrengen er udeblevet fra en voldsretssag
Af af

Galleri: Lækre Justin Bieber



Det kan godt være, at han får tusindvis af teenagepiger til at skrige og hvine over hele verden. Men ordensmagten er nok ikke lige så imponeret over sangfænomenet Justin Bieber.

I hvert fald er den 21-årige canadisk-fødte sanger flere gange havnet i politiets søgelys efter episoder, der blandt andet har involveret vanvidsræs, spirituskørsel og vold.

Og nu er den så gal igen.

LÆS OGSÅ: Medie: Stofferne flyder hos Justin Bieber

Argentina har netop udstedt en øjeblikkelig arrestordre på Justin Bieber, fordi den canadiske popdreng er udeblevet fra en voldsretssag i Buenos Aires.

Det skriver det amerikanske medie Huffington Post.

Voldsepisoden fandt sted i 2013, hvor Justin Bieber ifølge anklagen bestilte en livvagt til at overfalde fotografen Diego Pesoa, som stod foran en natklub i Buenos Aires.

Der er også udstedt en arrestordne på de to livvagter Hugo Alcides Hesny og Terrence Reche Smalls.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Bieber laver telefonfis med fan

Men hverken Justin Bieber eller de to livvagter mødte op til retsmødet i Buenos Aires, og ingen af dem har reageret på de argentinske myndigheders henvendelser.

Derfor har den argentinske dommer Alberto Julio Banos nu krævet både sangeren og hans to livvagter anholdt.

Det vides ikke, om arrestordren kommer til at gælde uden for Argentina.

Herunder kan du se billeder af popdrengen gennem tiden:


Sponsoreret indhold