Ryan Reynolds kørt ned af paparazzi

Skuespilleren slap heldigvis med skrækken, efter at han blev offer for en flugtbilist fredag

Skuespilleren slap heldigvis med skrækken, efter at han blev offer for en flugtbilist fredag

Foto: AOP



Det kunne være endt helt galt, da den talentfulde skuespiller Ryan Reynolds i weekenden blev kørt ned af en paparazzi i Vancouver.

Heldigvis slap den 38-årige skuespiller med skrækken.

Det skriver det canadiske medie CBS News.

LÆS OGSÅ: Ryan Renolds frygter lortebleer

Ryan Reynolds blev påkørt af fotografen fredag, da han kom gående i et parkeringshus, som tilhører Shangri-La Hotel.

- Mens han kom gående, blev han ramt af en paparazzi, der kom kørende i det underjordiske parkeringsanlæg, forklarer manager Leslie Sloane ifølge det canadiske medie.

- Manden flygtede efterfølgende fra stedet.

LÆS OGSÅ: Ryan Renolds var bange for sin egen far

Ryan Reynolds, som for alvor slog igennem i 1990'er-serien "2 fyre, en pige og et pizzeria", er selv født og opvokset i Vancover, men bor til dagligt i Los Angeles med sin kone Blake Lively.

De seneste uger har Ryan Reynolds opholdt sig i sin canadiske fødeby i forbindelse med optagelserne til filmen 'Deadpool'.

Politiet i Vancover bekræfter, at de efterforsker sagen

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close