Hollywood12. januar 2009

Russell Crowe: For fed til Sienna Miller

Den engelske skuespillerinde er blevet fyret fra en ny Robin Hood-film, fordi hun ville få sin medspiller til at se gammel og tyk ud
Russell Crowe er en forfængelig mand, men åbenbart ikke forfængelig nok til at tabe sig
Russell Crowe er en forfængelig mand, men åbenbart ikke forfængelig nok til at tabe sig
 Foto: All Over

Begejstringen ville ingen ende tage, da Sienna Miller afslørede, at hun havde fået en kanonrolle i den nye Robin Hood-film "Nottingham", der har Hollywood-stjernen Russell Crowe på rollelisten. Nu har den 26-årige skuespiller dog fået armene ned, efter at hun er blevet droppet til rollen.

Sienna Miller skulle angiveligt være alt for slank til rollen som Lady Marion, og folkene bag fik bange anelser om, at hun ville få sin kollega Russell Crowe, som både spiller Robin Hood og Sheriffen af Nottingham, til at se skrækkelig ud i nogle af de mere intime scener.

44-årige Russell Crowe har endnu ikke smidt de 25 ekstra kilo, han tog på til rollen i sin nyeste film "Body of Lies". Derfor var han også bange for, at han ville se latterlig ud ved siden af den supertynde, unge engelske skuespiller.

Erstattes af tykkere skuespiller

- Det er noget frygteligt rod. Russell fik aldrig smidt de kilo, han tog på til "Body of Lies", så elskovsscenerne mellem ham og Sienna ville have været fuldstændig til grin. Han er gammel og fed, og hun er så ung og yndig, siger en insider til New York Post.

Nu er produktionen i færd med at finde Sienna Millers erstatning, og rygterne fortæller, at de leder efter en skuespiller, som er ældre og buttet, så Russell Crowe ikke kommer til at ligne en gammel, overvægtig bedstefar ved siden af. I forhold til Hollywood-idealet lyder det en anelse ambitiøst ... Måske Kirstie Alley kunne være en mulighed!

Sponsoreret indhold