Russel Crowe flirtede med Scientology
Australske Russel Crowe har i mange år været venner med Tom Cruise gennem ekskonen Nicole Kidman, der også er født Down Under.
LÆS OGSÅ: Russel Crowe: I fejde med journalist
Og venskabet var lige ved at ende med, at "Gladiator-stjernen" også blev medlem af den meget kritiserede sekt, Scientology.
- Helt fra min barndom har jeg været interesseret i religion, og så fandt jeg en video omkring Scientology. Jeg fik ikke så meget ud af det, men jeg snakkede med Tom Cruise, og han var rigtig cool omkring det. Han sagde bare, at hvis det interesserer dig, så går du efter det. Og sådan tror jeg, det er med alle religioner, fortæller den oscar-nominerede skuespiller til uk.eonline.com
Kirken har på verdensplan omkring otte millioner tilhængere. Og blandt dem er en række stjerner. For eksempel Tom Cruise, John Travolta, Juliette Lewis, Jenna Elfman, Kirstie Alley, og Kelly Preston.
Russel Crowe: For fed til Sienna Miller
Russel Crowe blev dog i sidste ende ikke en af dem.